Pressemeddelelser | ParkZone
 

ParkZone A/S: Årsregnskab 2020/21

ParkZone A/S præsenterer i sit nye årsregnskab det bedste resultat nogensinde i et marked, som har været præget af COVID-19. Med et resultat på 5 millioner kroner kan virksomheden se tilbage på et 2021, der på trods af nedlukning og fald i omsætningen har givet et solidt resultat.


En virksomhed i medvind

ParkZone A/S er en af de førende aktører inden for parkeringskontrol og -administration og er kommet ud af 2021 med et mere end godkendt årsregnskab. Virksomheden er gået fra en omsætning på 144 millioner kroner i 2020 til i 2021 at omsætte for 128 millioner kroner. Under den periodevise nedlukning er tiden blevet anvendt til at tilpasse omkostninger og styrke driften for at opnå virksomhedens bedste resultat nogensinde. Effektiviseringen af virksomhedens grundlæggende processer kan mærkes på bundlinjen. Dette udtrykkes i et resultat, der er steget bemærkelsesværdigt siden årsregnskabet i 2020.

ParkZone administrerer mere end 1.500 parkeringsområder fordelt over hele Danmark. Innovative og kundevenlige parkeringsløsninger kombineret med en effektiv administration af parkeringsområder er med til at sikre en god og brugervenlig kundeoplevelse. En stor del af virksomhedens indkomst kommer fra et solidt samarbejde med grundejere og andre, der ønsker parkeringsadministration og rådgivning til et parkeringsområde. Det vil derfor fortsat være vigtigt for ParkZone at give deres samarbejdspartnere de ideelle parkeringsløsninger og en kundeservice, som er let tilgængelig. Kunderne bliver, og samarbejdet bliver løbende styrket.


Efter de forrige år, der har været præget af en verdensomfattende krise, bevæger ParkZone sig ind i 2022 med et solidt fundament fra 2021. Administrerende direktør Torben Holritz Juhl er sammen med resten af virksomheden stolt af resultatet. Det forventes, at 2022 bliver et år, hvor virksomheden kan fortsætte sin vækst og i større grad fastholde strategien med at styrke basisforretningen, udnytte det dynamiske vidensdelingsmiljø og virksomhedens digitale ambitioner.

Med det gode årsregnskab, stigende forventninger og en velfunderet virksomhed, tegner 2022 sig til også at blive et godt regnskabsår for ParkZone.



4. februar 2022