ALFA Development valgte ParkZone til IrmaByen
For at sikre plads til kunder til dagligvarebutikker har ALFA Development indgået aftale med ParkZone om etablering og drift af parkeringsarealer ved REMA 1000 samt en parkeringskælder med beboerparkering i IrmaByen i Rødovre.
Med navne som Børge Olsens Plads, Kaffevej, Mokkavej, Irmavej, Krydderivej og Risterivej er tilknytningen til historien ikke til at tage fejl af. Indtil 2012 havde Irma sit hovedkontor her ved Korsdalsvej. Kaffetårnet – det nok mest ikoniske vartegn på Irmas fortid – står som det eneste tilbage fra dengang og er nu det naturlige samlingspunkt for den nye bydel, IrmaByen.
ParkZone og ALFA Development har arbejdet tæt sammen igennem næsten et år for at kunne være klar til at imødekomme behovet i den sydøstlige del af IrmaByen.
Fokus på bæredygtig udvikling i proptech
For ParkZone er samarbejdet med ALFA Development et bevis på, at det betaler sig at tænke grønt og gå forrest med løsninger, der er bæredygtige – også som parkeringsselskab. Det har været fokusområde i de 20 år, ParkZone har eksisteret.
”Når vi bliver valgt til opgaven, understøtter det, at vi har samme klimaambitioner som ALFA Development. Vi indførte allerede i 2003 solcelledrevne betalingsautomater, så 98 % af automaterne i dag drives med grøn strøm. Samtidig består 85 % af vores bilpark af elbiler, ligesom vi forhandler ladestandere som et naturligt produkt i den grønne omstilling, som vores kunder efterspørger i stor stil bl.a. grundet lovkrav,” fortæller adm. direktør Torben Holritz Juhl.
Innovativ løsning til ejendomsbranchen
Fra ALFA Development begrunder Property Manager Pernille Sofie Langøe valget af ParkZone som samarbejdspartner:
”ALFA Development søger altid at udvikle og vælge innovative og konkurrencedygtige løsninger i ejendomsbranchen, og derfor har vi valgt at anvende ParkZone og deres løsninger til driften af vores parkeringsarealer i Irmabyen”.Der kommer i alt ca. 1.000 boliger og lokale butikker samt erhverv på områdets 135.000 m2. REMA 1000 åbnede i marts, ligesom det nu også er muligt at besøge den lokale restaurant, bager, takeaway og kommende frisør.
Kontakt
ALFA Development, kommunikationschef Jesper Larsen, jbl@alfadev.dk
ParkZone, adm. direktør Torben Holritz Juhl, thj@parkzone.dk, direkte 30636567.
Om ALFA Development A/S
ALFA Development er en dansk, privatejet virksomhed med aktiviteter inden for udvikling af ejendomsprojekter samt udvikling og administration af egen portefølje af investeringsejendomme. Siden 2006 har ALFA Development leveret nøglefærdige byggerier og byggegrunde til investorer samt nyopførte boliger til private købere og lejere i hovedstadsområdet, eksempelvis bykvarteret Trongården i Kgs. Lyngby, IrmaByen i Rødovre og Amager Strandpark.
alfadev.dk
Om ParkZone
ParkZone er et 100 % danskejet parkeringsselskab, med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og rådgivning. Vi administrerer dagligt mere end 1.900 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser, hvilket gør os til et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden blev stiftet i 2003 og har i dag 160 medarbejdere med kontorer i Rødovre, Kolding og i Trondheim, Norge.
parkzone.dk
17. august 2023