ParkZone A/S - Park&Ride betingelser

Aftalevilkår
1. Ved bestilling af parkering indgås aftale mellem Dem som kunden (herefter kunden) og ParkZone A/S som leverandør. Det skal bemærkes, at køb af mobilbilletter til Metroselskabet I/S er en særskilt aftale mellem Dem og Metroselskabet I/S (herefter Metro.

2. Ved accept af disse betingelser indgås aftale med ParkZone A/S om køb af parkering i det valgte tidsrum på det valgte parkeringsområde. Betaling sker online.

3. Der sendes en kopi af disse betingelser samt en kvittering til den e-mailadresse, der oplyses ved bestilling.

4. Ved bestilling indtaster kunden reg.nr. på det motorkøretøj, der ønskes parkeret på området. Det oplyste reg.nr. kan herefter parkere uden en tilladelse i frontruden i den valgte periode. 

5. Ved bestilling af mobilbilletter indtaster kunden det mobiltelefonnummer, som mobilbilletterne skal fremsendes til. Såfremt dette mobiltelefonnummer er udenlandsk, skal landekoden angives før, at selve telefonnummeret indtastes.

6. Et Park&Ride parkeringsbevis er gyldig den pågældende dag fra kl. 00.00 til kl. 24.00.

7. Der kan kun ske parkering af motorkøretøj med det reg.nr., der er oplyst ved bestilling. Det er kundens ansvar, at motorkøretøjet er forsynet med reg.nr. under hele parkeringen. Er motorkøretøjet ikke forsynet med reg.nr., kan der pålægges en kontrolafgift pr. døgn.

8. Det er kundens ansvar, at køretøjets reg.nr. er indtastet korrekt. Køretøjer uden korrekt registrering kan pålægges en kontrolafgift pr. døgn.

9. På parkeringsområdet gælder i øvrigt de til enhver tid skiltede bestemmelser.

10. Såfremt der ikke er en ledig plads ved ankomst til parkeringsområdet, skal ParkZone A/S straks kontaktes.

11. Det er kundens ansvar, at der er indkøbt parkering til hele den periode, som parkeringen varer. Eventuelle forsinkelser hos Metro ændrer ikke herved.

12. Parkering foregår på eget ansvar.

13. Kunden indestår for, at alle afgivne informationer er korrekte.

14. ParkZone A/S tager forbehold for eventuelle tastefejl og udsolgte produkter.

Betaling
1. Kunden betaler online via ParkZone A/S' hjemmeside.

2. ParkZone A/S anvender DIBS. DIBS er certificeret af PBS, og overholder således alle de krav om sikkerhed, som PBS foreskriver. Dette omfatter bl.a. kryptering af overførsler, kryptering af lagrede informationer, en omfattende systematisk test, virusbeskyttelse og anvendelse af krypterings-certifikat fra VeriSign.

3. Når kortinformationerne indtastes, sker overførslen af informationerne krypteret. ParkZone A/S anvender SSL-kryptering, der giver en meget stor sikkerhed for, at fortrolige oplysninger ikke kan komme til tredjemands kundskab.

4. Det er kundens ansvar, at betaling modtages af ParkZone A/S.

Pris
1. Udover prisen for parkering betaler kunden eventuelle transaktionsomkostninger for betaling med betalingskort. Det er dog ikke alle betalingskort, som pålægges transaktionsomkostninger.

2. Der er kun transaktionsomkostninger på firmabetalingskort og betalingskort udstedt uden for EU. Der er således ikke transaktionsomkostninger på private betalingskort udstedt inden for EU.

3. For firmakort samt betalingskort udstedt uden for EU gælder følgende:

For Dankort og VISA/Dankort:
Betalinger med Dankort, transaktionsbeløb 0,00-50,00 kr.:
0,54 kr. + 0,19%, max 2,50 kr.

Betalinger med Dankort, transaktionsbeløb 50,01-100 kr.:
0,54 kr. + 0,19%, max 2,50 kr.

Betalinger med Dankort, transaktionsbeløb over 100,00 kr.:
0,54 kr. + 0,19 %, max 2,50 kr.

VISA, JBC, MC, Maestro:
1,95 kr. + 3,75 % af beløbet.

VISA Electron:
0,70 kr. + 1,5% af beløbet.

4. Gebyr og samlet pris vil fremgå inden køb accepteres endeligt.

Kundens fortrydelsesret
1. Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret af dit køb af parkering.

2. Fristen regnes fra dagen efter du foretog bestillingen, idet du har købt en tjenesteydelse.

3. Fortrydelsesretten regnes i hele dage. Falder den sidste dag på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.

Sådan meddeler du, hvis du har fortrudt købet:

Fortryder du købet, skal du give besked inden udløbet af fortrydelsesfristen. Dette gøres ved, at du sender en standardfortrydelsesformular på mail til salg@parkzone.dk. Standardfortrydelsesformularen sendes sammen med bekræftelsen på din bestilling. Du pålægges at betale for den del af parkeringsperioden, der er forløbet, til og med en korrekt udfyldt standardfortrydelsesformular er modtaget. Modtages denne på hverdag efter kl. 15:00, på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, betales der til og med den følgende hverdag. Parkeringsperioden regnes i hele dage. Dette er for, at ParkZone A/S kan nå at spærre din parkeringstilladelse i vagternes terminaler.

Tilbagebetaling:

Når vi har modtaget korrekt udfyldt standardfortrydelsesformular inden fortrydelsesfristens udløb, udbetaler vi umiddelbart og senest 14 dage efter, det beløb du har til gode. Beløbet bliver udbetalt til den konto, som købet er foretaget fra.

Ophævelse af aftale på ParkZone A/S' foranledning
ParkZone A/S har ret til at ændre eller ophæve aftale om parkering. Ændrer eller ophæver ParkZone A/S' ensidigt aftalen, har kunden ret til tilbagebetaling af indbetalt parkeringsbeløb og billetpris for mobilbillet til Metro, der er købt i sammenhæng med parkeringsbeviset. Dette er dog kun medmindre, at ændringen eller ophævelsen skyldes: en uvedkommende tredjemand eller udefrakommende omstændigheder (force majeure), som ikke med passende omhyggelighed kunne have været undgået eller afbødet af ParkZone A/S.

Behandling af personoplysninger
1. ParkZone A/S anvender kun personoplysninger såsom navn, adresse og e-mail, såfremt en aftale skal ændres eller ophæves i forbindelse med sagsbehandling eller ved pålagte kontrolgebyrer, eller såfremt parkering sker i strid med parkeringsområdets parkeringsbestemmelser.

2. Ved accept af nærværende giver kunden tilladelse til, at ParkZone A/S og/eller Metroselskabet I/S må kontakte kunden vedrørende en brugerundersøgelse og/eller tilsende kunden nyhedsbreve. Såfremt dette ej ønskes, kan det fravælges ifm. indtastning af faktureringsoplysninger.

3. Kortoplysninger er nødvendige for, at betaling kan gennemføres.

4. Oplysninger om reg.nr. lagres, så ParkZone A/S, ved efterfølgende sagsbehandling af evt. pålagte kontrolafgifter, objektivt kan vurderer sagen.

5. Alle oplysninger opbevares maksimalt i 5 år af ParkZone A/S fra aftalens indgåelse.

6. Ved henvendelse til ParkZone A/S kan det til enhver tid oplyses, hvad der måtte være registreret.

Lagring af IP-adresse
ParkZone A/S lagrer oplysninger om hvilke IP-adresser, der besøger hjemmesiden. Dette er alene grundet statistiske årsager.

Cookies
1. ParkZone A/S anvender cookies til at øge brugervenligheden på vores website.

2. En cookie er et lille stykke tekst, der bliver lagret på din computer. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til enten at gemme informationer om en brugers adfærd på nettet eller til at sikre, at en side fungerer rent teknisk. En cookie er en passiv fil, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at kunne forbedre brugeroplevelsen. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at levere en bestemt service på hjemmesiden. Det eneste formål med cookies på www.parkzone.dk er, at kunne identificere dig næste gang du handler på vores hjemmeside. Derved sparer du tid ved ikke hver gang, at skulle angive de samme oplysninger.

3. Du har mulighed for at acceptere eller afvise cookies. De fleste webbrowsere accepterer automatisk cookies, men du kan normalt ændrer indstillingerne i browseren, så den afviser cookies, såfremt du ønsker dette. Du kan få information om, hvordan du rydder browserdata ved at se i manualen til den browser, som du anvender.

Cookies
ParkZone A/S anvender cookies til at øge brugervenligheden på vores website.

En cookie er et lille stykke tekst, der bliver lagret på din computer. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om en brugers adfærd på nettet, eller til at sikre at en side fungerer rent teknisk. En cookie er en passiv fil, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at kunne forbedre brugeroplevelsen. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at levere en bestemt service på hjemmesiden. Det eneste formål med cookies på www.parkzone.dk er at kunne identificere dig, næste gang du handler på hjemmesiden, så du sparer tid ved ikke hver gang at skulle angive de samme oplysninger.

Du har mulighed for at acceptere eller afvise cookies. De fleste webbrowsere accepterer automatisk cookies, men du kan normalt ændre indstillingerne i browseren, så den afviser cookies, hvis du ønsker det. Du kan få information om, hvordan du rydder browserdata, ved at se i manualen til den browser du anvender.

Dataansvarlig
ParkZone A/S
Valhøjs Allé 174-176
2610 Rødovre
Tlf.: 70 25 26 96
CVR-nr.: 27 39 66 82