Amagerfælledvej 144, 2300 København S

Parkering ved DR Byen

Parkeringskælderen på Amagerfælledvej 144 i København S er en flot nybygget kælder med et lyst miljø, og store opmærkede båse – så man nemt og sikkert kan parkere sin bil.

Kælderen har plads til 62 køretøjer, og indkørsel sker fra Amagerfælledvej. Ved nedkørslen til kælderen er der et start/stop lys med sensor, der fortæller hvornår man må køre ind og ud af kælderen. Ligeledes skal man være opmærksom på, at kælderen af hensyn til de parkerende, er aflåst alle dage mellem kl. 22.00-06.00. Her er det altså kun muligt at komme ind og ud af kælderen, hvis man har en abonnementsløsning. Kælderen åbnes i ovenstående tidsrum via et smart telefonmodul, som man blot skal ringe op til, for at få adgang til kælderen - lettere bliver det ikke.  

I kælderen tilbydes der flere forskellige abonnementsløsninger herunder døgnparkering til kr. 850,00 pr. måned og VIP-parkering til kr. 1.500,00 pr. måned, hvor man får sin egen faste bås. Derudover tilbyder vi også vores Park & Ride koncept på denne plads.

Parkeringskælderen er placeret lige ved DR Byen og DR Koncerthuset, og kun få hundrede meter derfra er IT-universitet og Københavns Universitet (Søndre Campus) beliggende. Kælderen tilbyder derfor en ideel parkeringsmulighed, hvis man har sin daglige gang i nærheden eller blot skal besøge en af disse lokationer.

Derudover ligger parkeringskælderen også i nærheden af det store Amager Fælled naturområde, hvor man med en flot tur på cirka 15-20 minutter, kan komme ned til Islands Brygge. Herfra er der ligeledes kun 5-10 minutters gang til det store shoppingcenter Fisketorvet.

Vil man længere ind mod byen, kan man benytte DR Byen Metro St., der ligger lige ved parkeringskælderen. Herfra tager det kun 5 minutter at komme til Kongens Nytorv og 7 minutter at komme til Nørreport st., hvor man bl.a. finder Strøget og Torvehallerne. Tager man i stedet metroen den modsatte vej, kan man på blot 5 minutter komme til shoppingcentret Field’s. 

Skal man med metro eller bus videre fra parkeringsområdet, kan man med stor fordel benytte vores Park & Ride produkt. Prisen for parkering med Park & Ride er kr. 70,00 pr. dag. Hertil kommer tilkøb af mobilbilletter, som kan benyttes med al offentlig transport i København i zonerne 1-4. Prisen for én mobilbillet er kr. 30,00. Mobilbilletten bliver tilsendt på afrejsedagen og eventuelt ankomstdagen. Hvis du har et udenlandsk telefonnummer, skal du huske at skrive landekoden før selve telefonnummeret.

Bemærk at der i kælderen er 2.05 meter til loftet.

ParkZone A/S tager forbehold for eventuelle tastefejl og udsolgte produkter.

TIP: Nedenfor kan du se, hvor indgangen til parkeringsområdet befinder sig.